Første runde efter pausen er overstået. Hvis man var lidt rusten i starten af runden, har man nu haft rig lejlighed til at genopfriske spillets muligheder. Samtidig har man også haft mulighed for at opleve åben krig på alle fronter døgnet rundt. Enkelte riger har måske haft en fredsaftale, men i det store og hele var runden præget af at alle angreb alle.

Runde 85, som netop er startet, vil se et gensyn med Angrebssystemet, som vil introducere systematik i angreb. Angrebssystemet går i sin enkelhed ud på at alle riger som standard har fred med hinanden. Kejseren kan sende en eller flere krigserklæringer til andre riger, men kun en til hvert rige. Efter den 24 timer, vil riget være i krig i 6 eller 12 timer med det valgte rige. Men kejseren har dog mulighed for at annullere krigserklæringen, hvis det viser sig at være en dårlig strategi.

Personligt er jeg meget glad for Angrebssystemet, selvom der findes en del spillere, som ikke synes om det. Jeg synes det giver struktur ved angreb, og man kan samle sit rige til et angreb på en fælles fjende, istedet for at i praksis at skulle kæmpe med alle andre spillere. Desuden vil det beskytte spillere, som ikke har tid til at komme online hele dagen, men kun bruger sine ture f.eks. om aftenen.

Systemet har været og bliver stadig diskuteret, men jeg er sikker på, med mange spillere vil systemet komme til sin ret.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.